Flyrejser til USA
Det er svært at tro, men Seattle har ikke altid været en berømt rejsedestination. I dag er denne store by ved kysten oppe mod nordvest hjertet af popkulturens historie. Washingtons hovedstad er trods alt det sted, hvor grunge-rock blev født, det var her Nirvana holdt til, og film som Alle elsker Lloyd og Søvnløs i Seattle samt TV-serier som Frasier og Greys hvide verden har slået byens plads på kortet fast.
Seattle er en by for vandrere. Byens centrum, der ligger langs vandkanten, udvikler sig hele tiden, mens voksende forstæder som Ballard er fyldt med mennesker, der værdsætter kvalitetsrestauranter, god underholdning og en aften i en trendy lounge til at starte weekenden.
Ligesom mange andre amerikanske byer har Seattle et dynamisk centrum fyldt med luksushoteller, lejlighedskomplekser af høj kvalitet samt masser af restauranter, natklubber og caféer. Faktisk kører byen på koffein – her blev Starbucks grundlagt, og mange uafhængige kafferisterier fylder gaderne. Verdens mest berømte kaffekæde er ikke det eneste store forretningsforetagende, der har rødder i Seattle – Amazon startede også her. Denne online detailbutik er allestedsnærværende i byen og er med til at drive den lokale økonomi.
Seattles indbyggere er meget stolte over deres hjemby. Det er der bevis på alle steder, og måske mest af alt ved de lokale sportsarrangementer. Fra Seahawks (den nationale football-liga – NFL) til Mariners (første division i basketball – MLB) og Sounders (første division i fodbold – MLS); prøv at se en kamp under dit besøg og oplev det bedste ved fanskaren.