Oplysninger om tilgængelighedGå til hovedindholdet

Det nye Emirates A350

Ventetiden er forbi. Det nye Emirates A350-fly er blevet en del af vores flåde.

Emirates A350 er her

Fra januar 2025 kan du gå ombord på det nyeste fly, der er blevet en del af vores voksende flåde.

Emirates A350 har rummelige sæder på Economy Class, luksuriøse sæder på Premium Economy og raffinerede sæder på Business Class. Glæd dig til at flyve afsted i en elegant creme- og bronzefarvet kabine med detaljer i form af vores karakteristiske ghaftræmotiv, et opgraderet underholdningssystem og den komfort i verdensklasse, du elsker.

Det første luftfartøj kommer til at flyve mellem Dubai og Edinburgh, efterfulgt af otte andre destinationer i Mellemøsten, Vestasien og Europa.

Book nu
Slap af på det nye Emirates A350

Business Class

Vores Business Class-kabine har sæder i blødt og cremefarvet læder med detaljerede syninger og en polstret justerbar nakkestøtte. Sædernes design og indretning giver dig mere privatliv med en stemningsbelysning, der hjælper dig med at slappe af. En-to-en-konfigurationen betyder, at der ikke er noget midtersæde, så du kan sove, spise og fordybe dig i underholdningen helt uforstyrret.

Hvert sæde har en minibar, en ny trådløs opladningsplade og mere smart teknologi. Og hvis du har brug for en ståpause, kan du finde nogle små snacks bagerst i kabinen.

Premium Economy

Nu kan du flyve i vores Premium Economy-kabine til flere destinationer på det nye Emirates A350. Vores bløde cremefarvede lædersæder har justerbare nakkestøtter og kan læne sig længere tilbage, og du kan også strække dig helt ud med benstøtterne.

Få en spiseoplevelse i verdensklasse på et bredere bord med et poleret design med synlige træårer, og nyd et glas af vores eksklusive Chandon eller hvid- og rødvine, som du ikke finder på Economy Class.

Economy Class

Se frem til at flyve på vores rummelige Economy Class. Læderhovedstøtterne kan justeres, så de giver dig bedre støtte, og den generøse sædeafstand giver dig mere benplads. 

Slap af i de beroligende cremefarver og himmelblå detaljer i kabinen. De skrå lofter skaber en rummelig følelse, og stemningsbelysningen hjælper dig med at slappe af og få en behagelig rejse. Ved hvert sæde har du adgang til det opgraderede ice-underholdningssystem med en justerbar 13,3 tommer 4K touchscreen.

Enestående underholdning

Opgraderet underholdning og Wi-Fi

Nyt fly, nyt ice-underholdningssystem med et enestående design og et væld af ekstra funktioner.

Udforsk vores voksende samling af TV-programmer, dokumentarfilm, musik, podcasts og meget mere, såvel som det største filmudvalg nogensinde, samt livenyheder og sport.

  • Mere behageligt end nogensinde før

    Nu kan du udforske en verden af underholdning mere end nogensinde før med en biograflignende billedkvalitet på dit 4K HD touchscreen-TV. Den forbedrede navigation, betjening og søgning gør det nemmere at finde den underholdning, du elsker, og justere lyd og billede.

    Nye kategorier omfatter korte inspirerende klip og trailere på iceMoments samt 80 digitale aviser og magasiner fra hele verden. Sæt systemet til børnetilstand, og lad dem udforske deres egen verden med simpel betjening, et lyst design og forældrekontrol fra sædet ved siden af.

  • Nyheder

    Bliv underholdt lidt ekstra med personlige anbefalinger, eller log ind med Emirates Skywards, og bliv præsenteret for lige det, du elsker, med en oplevelse, der er skræddersyet til dig. På udvalgte tilslutningsfly kan du fortsætte din film fra lige der, hvor du slap.

    Del din underholdning op mellem flere skærme og vær flere om at se med med synkroniseret afspilning og pause. Vores nye system gør det også muligt at justere indstillingerne, så det er behageligere for øjnene, og byder på forbedret tilgængelighed for synshandicappede.

  • Ny teknologi og hurtigere Wi-Fi

    Par dine Bluetooth-hovedtelefoner, og brug din egen enhed som fjernbetjening, til at justere lys- og lydstyrken og meget mere.

    Du kan oprette din ice-afspilningsliste i Emirates App, før du flyver, og synkronisere din telefon med din skærm for at komme i gang med al din yndlingsunderholdning. Og når du vil dele din rejse med familie og venner, er der gode nyheder – det nye Emirates A350 har hurtigere Wi-Fi.

Tag på en tur gennem det nye Emirates A350