OM OS
Hans Højhed Sheikh Ahmed bin Saeed Al Maktoum begyndte sin karriere inden for luftfart i 1985, da han blev udnævnt som præsident for Dubais direktorat for civil luftfart. Samme år blev han formand for det nyligt grundlagte Emirates, og han stod i spidsen for lanceringen af flyselskabet med to lejede luftfartøjer til to destinationer fra Dubai. I dag er han chef for The Emirates Group, som omfatter dnata.
Emirates er nu et prisvindende globalt flyselskab med et netværk på over 150 destinationer, der omfatter seks kontinenter. Med over 270 luftfartøjer har flyselskabet verdens største flåde af Boeing 777’ere og Airbus 380’ere. Under hans lederskab har Emirates haft overskud i de seneste 30 år, hvilket er sjældent inden for luftfart.
dnata er en af verdens største udbydere inden for luftfart og er aktiv i 127 lufthavne. dnata, der tilbyder håndtering på jorden, fragt, rejser og catering på flyrejser i 85 lande på seks kontinenter, er en betroet partner for over 300 flyselskaber i hele verden.
Sheikh Ahmed har bidraget meget til Dubais globale status som et førende knudepunkt for forretning, turisme, handel og transport, hvor luftfart nu udgør 28 % af Dubais BNP. Med flere lederstillinger i regeringen har hans rolle i udformningen af politikker og strategier bidraget til at styrke Dubais vision, økonomi, samfund og kultur. Han er sponsor for mange velgørenhedsorganisationer og har vundet prestigefyldte nationale og internationale priser.
Sheik Ahmed har en bachelorgrad fra University of Denver, Colorado, USA. The Royal Aeronautical Society ærede hans resultater inden for luftfart med et medlemsskab til 1994 Farnborough Air Show, Storbritannien. I maj 2013 modtog han en æresdoktorgrad i ingeniørvidenskab fra City University London – Cass Business School.
Sir Tim blev som chef for luftfartsplanlægning en del af det hold, der grundlagde vores flyselskab i 1985, og han blev formand i 2003. Han har været en nøglespiller i omstillingen af Emirates til den globale gigant, selskabet er i dag.
Før Emirates havde Sir Tim opbygget sit renommé som lovende ruteplanlægger hos Bahrains Gulf Air, der havde rekrutteret ham fra Caledonian Airways. Han havde desuden været administrerende direktør hos Sri Lankan Airlines indtil 2008.
Sir Tim er uddannet i økonomi fra London University og er medlem af Royal Aeronautical Society. Han har også en æresgrad fra universitetet i Middlesex og en æresgrad fra Newcastle Business School på Northumbria Universitet, begge i Storbritannien.
Al Redha har, siden han kom til Emirates i 1988, været en central kapacitet i driftsafdelingen inden for mange områder. Han har udviklet sin karriere og udvidet sit ansvarsområde efterhånden som virksomheden er vokset. Hans erfaring har i løbet af hans tid hos Emirates omfattet alle aspekter inden for drift og logistik, hvilket omfatter ingeniørarbejde, flyoperationer, levering af tjenesteydelser, lufthavnstjenesteydelser, netværksoperationer og indkøb af fly.
Al Redha blev i 2013 udpeget til sin nuværende rolle. I hans mange stillinger i selskabet var han en central spiller i indførelsen af aspirantprogrammet fra begyndelsen, i udarbejdelsen af elevpladser inden for ingeniørarbejde samt i administration af lufttransport for FAE-statsborgere, der ønsker en karriere inden for luftfart. Han har også spillet en afgørende rolle i udvidelsen af ingeniør- og vedligeholdelsesafdelingen samt i den banebrydende afdeling for vedligeholdelse af motorer samt i oprettelsen af Emirates Flight Training Academy.
Han er desuden et centralt medlem i fastlæggelsen af luftfartøjsspecifikationer og i at tilpasse Emirats' produkter med hensyn til indretning af kabiner og underholdning ombord. Derudover har han været afgørende for omstillingen til digitale processer på tværs af alle operationer, senest indførelsen af et papirløst cockpit og brugen af biometriske maskiner samt automatiseret passagerflytning inden for lufthavnen.
Al Redha er medlem af Royal Aeronautical Society, har en bachelorgrad i ingeniørvidenskab og vedligeholdelse af luftfartøjer fra universitetet i Northrop i USA og en magistergrad i lufttransport fra Cranfield Universitet i Storbritannien.
Adnan Kazim er chef for Emirates’ salgsoperationer i hele flyselskabets store netværk på næsten 160 destinationer i 86 lande, heriblandt store afdelinger i Dubai såsom e-handel, detail- og kontaktcentre, Emirates Skywards’ loyalitetsprogram og Emirates SkyCargo.
Han er også chef for flyselskabets strategiske planlægnings- og indtjeningsoptimeringshold, som er kritiske funktioner, og hans hold spiller en integreret rolle, der støtter flyselskabets kommercielle succes.
Adnan blev ansat hos Emirates i 1992. Der kom hurtigt gang i hans karriere, og han blev leder for flyselskabets kommercielle afdelinger og blev udpeget til den øverste ledelser, der bl.a. omfattede stillingen som seniorvicepræsident for Golfstaterne i Mellemøsten og Iran samt seniorvicepræsident for Afrika.
Hans lange erfaring hjalp ham til en lederstilling for at forme flyselskabets vækststrategi inden for flådeplanlægning, markedsudvidelse og kontakt til myndigheder. Hans seneste stilling var divisionsseniorvicepræsident for strategisk planlægning, indtjeningsoptimering og luftfartspolitiske anliggender.
Adnan blev færdiguddannet ved Al Ain-universitetet, UAE.
Adnan sidder i Emirates Airline Foundations bestyrelse, som arbejder på at forbedre livskvaliteten og værdigheden for børn, der er fanget i ekstrem fattigdom i hele verden.
Ali Mubarak Al Soori kom til Emirates i 1986. Han er ansvarlig for at styre Emirates-koncernens brede vifte af indkøbsaktiviteter, og han har haft en ledende rolle under opførelsen af forskellige aktiver og byggefaciliteter i hele verden.
Han har ført tilsyn med mange projekter i vores milliardstore portefølje af ejendomme, herunder opførelsen af Emirates' hovedkvarter, dnata-rejsecenter og Emirates’ ingeniørcenter. Inden for hotelbranchen har Al Soori ført tilsyn med JW Marriott Marquis Hotel, Dubai Marriott Harbour Hotels & Suites, Al Maha, A Luxury Collection Desert Resort and Spa, Le Meridien Al Aqah Beach Resort and Spa og 7he Sevens sportskompleks i Dubai – samt store eventyr på den anden side af Atlanten, der bl.a. omfatter Emirates One & Only Wolgan Valley Resort & Spa i Australiens Blue Mountains.
Han er også ansvarlig for at administrere afkast for hoteller, kommercielle aktiver og indlogeringsaktiver.
Michael Doersam er økonomidirektør hos the Emirates Group og har ansvaret for finansstrategistyring, finansrapportering, ledelsesregnskab, globale finansielle tjenester og forsikring.
Han startede hos Emirates i 2006 som vicedirektør for ekstern finans- og risikostyring, hvor han førte tilsyn med flyselskabets finansielle aktiviteter i 80 lande samt kreditrisikostyring. I 2008 blev han forfremmet til Senior Vice President Group Finance, og i 2021 blev han tildelt sin nuværende rolle.
Michael begyndte sin karriere hos Lufthansa AG, hvor han bestred diverse ledende stillinger indenfor finans, intern revision, udgiftsstyring, virksomhedsstyring og risikostyring. Senere blev han ansvarlig for finansrelaterede aktiviteter hos Star Alliance, før han startede hos Thomas Cook AG som chef for virksomhedsstyring, og siden hen hos Berlin-Chemie AG som ansvarlig for virksomhedsstyring.
Michael har diplom i virksomhedsadministration ved Private University of the German Federal Reserve Bank og i international ledelse ved INSEAD Business School og har et certifikat for Advanced Studies ved University St. Gallen.
Han er aktivt engageret i flyindustrien som medlem af bestyrelsen for Airline Financial Advisory Council of the International Air Transport Association (IATA) og er gæsteforelæser på University of St. Gallen.