Flyrejser til Bangladesh
Som "verdens rickshaw-hovedstad" er Dhaka en spændende, hektisk hovedstad med vokseværk. Bangladeshs bankende hjerte er nu hjemsted for mere end 15 millioner indbyggere og er blevet en af Asiens sande millionbyer.
Som det politiske og kommercielle centrum af Bangladesh bobler byen med energi. Som en traditionel handelsvej i tusindvis af år (på et tidspunkt var byen verdens centrum for musselin-industrien) har den været hjemsted for mange nationaliteter, fra armenerne til portugiserne. Denne globale rækkevidde har resulteret i byens hektiske tempo og et blandet udseende. Fra horisont-stjælende lyserøde stenpaladser (Ahsan Manzil) til det største indkøbscenter på det sydlige asiatiske subkontinent og travle specialiserede vejsidebasarer befinder Dhaka sig i en konstant strøm af aktivitet. Gennem det hele løber den stoiske Buriganga-flod, der transporterer alt fra enkelte kanoer til treetagers krydstogtsskibe. Tag en tur ned ad floden fra Sadarghat for at se byen, når den er mest elektrisk.
Selv om det måske føles som en urban jungle, har Dhaka en bred vifte af parker og søer i byen. Den Nationale Botaniske Have er perfekt til en fredelig gåtur, og Dhanmondi-søen er altid populær blandt lokalbefolkningen ved solnedgang. Og bag handlen og byggeriet har byen også et alvorligt engagement i kultur. Fra scenekunst på Shilpakala Academy til klassisk bengalsk musik på Chhayanaut Auditorium er der masser at opdage efter mørkets frembrud.
Dosa eller dhal, biryani eller roti; Dhaka er en by, der kører på mad. Der en menu her for ethvert budget, fra bittesmå spisesteder til fine franske restauranter. Med en bølge af nybyggede globale mærkehoteller, traditionelle mellemklasse-muligheder og B&B, kan et ophold blive så meget eller så lidt, som du gør det til.