Flyrejser til Kuwait
Kuwait har ikke altid haft det så let, men siden slutningen af 1990'erne er landet blevet født på ny. Ligesom en række andre rejsedestinationer i Golfen fejrer landet det nye og ser mod fremtiden, samtidig med at de stærke historiske bånd fastholdes.
I dag er flyrejser Kuwait City fyldt med forretningsrejsende, der ved, de bliver opvartet både hvad angår komfort og stil. De nyere resorthoteller, der er dukket op i de senere år, såsom Jumeirah Messilah Beach Hotel & Spa, er alle designet for at tiltrække flere turister og feriegæster.
En tur til Kuwait handler dog ikke bare om at slappe af på resorts eller koble af på stranden. Green Islands amfiteater har arrangementer på programmet hele året, Entertainment City er en sjov temapark, der er spændende museer, der udforsker historien og kulturen, og markederne er et levende eksempel på fortiden, hvor du kan finde et minde eller en souvenir.
De tre Kuwait Towers ser ud over alt dette. De er bygget i 1979, og disse ikoner på byens horisont har undergået mange forandringer, men i dag rejser de sig over en by, der er parat til at tage imod hele verden.