Korea
Seouls indbyggere arbejder hårdt og fester endnu hårdere, og flyrejser til Seoul sender dig til en by, der har nogle af de bedste restauranter, lounges og natklubber i Sydkorea. Tilføj de 24-timers "bangs" (værelser), der bruges til alt fra computerspil til karaoke, og det er åbenlyst at Seoul aldrig rigtig sover. Og det behøver du heller ikke at gøre.
Seoul er en af de mest økonomisk overkommelige hovedstæder i Asien. Metrobilletter koster næsten ingenting, og mellemklasse- og budget-hoteller giver dig masser af værdi for pengene. Så længe du spiser som de lokale (hvilket er let at gøre, da koreansk mad er så velsmagende), løber du helt sikkert ikke tør for den lokale valuta, won.
Byen er en vidunderligt blanding af gammelt og nyt. Hvert distrikt i Seoul har sine egne særheder, og at finde din favorit er en del af oplevelsen: Insa-dong, Myeong-dong, Yongsan og Gangnam er blot nogle få du bør tilføje til din liste. Det smarte studenterkvarter Hongdae er et godt sted at starte, propfyldt med modebutikker, trendy lounges og caféer. Du ender sikkert i Itaewon, der er en magnet for udlændinge og har nogle af de bedste restauranter og natklubber i byen.
Det er forbløffende når man tænker på hvor hurtigt Sydkorea kom sig over Koreakrigen og blev en af de stærkeste økonomier i verden. Og hastighed forbliver deres fokus; det er landet med super-hurtigt WiFi, et supereffektivt offentligt transportsystem og et hurtigtog (KTX), der kører svimlende 300 km. i timen.
Ja, Seoul er en moderne by, men én der er stolt af sin kulturarv. Over hele byen kan du se templer og tehuse, der anvendes på samme måde, som de er blevet i århundreder. Og bliv ikke overrasket over at se folk klædt i farverigt traditionelt tøj (hanbok), især hvis det er en national helligdag såsom Chuseok (koreansk høstfest).