Flyrejser til Saudi-Arabien
Ligesom det meste af kongedømmet er Dammam en kombination af landets og havets naturlige skønhed og de imponerende anstrengelser af menneskelig industri.
Byen gør ikke noget halvt. Lufthavnen, hvor flyene til Dammam mellemlander, King Fahd International er den største i verden målt på areal, og havnen King Abdulaziz Port er den største i Golfen.
Som hovedstad i den østlige provins er Dammam et vigtigt centrum for handel og erhverv. Det blomstrende samlingspunkt tiltrækker erhvervsturisme, hvilket har ført til, at byens centrum er anlagt med perfektion langs den berømte Dammam Corniche, en panoramisk halvmåneformet søbred afbrudt af kæmpemæssige moderne kunstinstallationer og vippende palmetræer.
Dammams handelsmæssige prestige har dog ikke taget noget fra byens kulturelle betydning, og byen er fyldt med biblioteker, museer, restauranter og områder med naturlig skønhed. Blandt de vigtigste er King Fahd Park, et paradis af træer, blomster og dekorative swimmingpools. Der er også Dammams regionale museum beliggende i det offentlige bibliotek, og som huser relikvier fra tidligere tider, der fortæller om Saudi-Arabiens unikke historie.
Effektive transportforbindelser, et solrigt klima og en blomstrende økonomi har tiltrukket mennesker fra hele verden, så Dammams indbyggere er en mangfoldig blanding af nationaliteter. Det har haft en stor påvirkning af byens køkken, så du kan finde alt fra libanesiske, syriske, yemenistiske og tyrkiske restauranter til indiske, filippinske, kinesiske og japanske samt en række med europæisk indflydelse.