Flyrejser til Argentina
Buenos Aires er spændende; en af Sydamerikas - og hele verdens - mest dynamiske og interessante byer. Den vibrerer af aktivitet over et kæmpe område på 78 kvadratkilometer, samtidig med at byen bevæger sig afsted stille og roligt i en hastighed, du hurtigt vænner dig til, når flyet til Buenos Aires lander.
Byens forførende blanding af neoklassisk arkitektur, cafékultur, natteliv og restauranter i verdensklasse har nok at byde på til at beskæftige dig i måneder. Hvis du ikke har så lang tid, kan du fokusere på byens utrolige kulturelle ressourcer i løbet af dagen, besøge det nationale kunstmuseum, Museo Nacional de Bellas Artes, de Japanske Haver og de imponerende caféer fra det 19. århundrede.
Gør som porteños (de lokale) om aftenen, og tag i byen. Spis parilla (grill) med oksekød fra køer, der har levet af græs, prøv de utrolige vine fra Argentina i en livlig lounge og dans, til solen står op, på en af byens natklubber.
Udover steakhouses og grill-steder har Buenos Aires en blomstrende gastronomi med masser af andre muligheder. Billige retter i cafeterier, velsmagende konditorier og stærke espressoer i kaffehusene eller delikate fusionsretter, der primært er baseret på frugt og grøntsager - vælg, hvad du har lyst til. Det store udvalg af caféer og lounges gør det til en fantastisk by at tage på sightseeing i, fordi du kan stoppe flere gange om dagen på lækre steder og lade op, så du føler dig forfrisket og mættet.
Det er nemt at fordøje maden – prøv en tango-time, eller kom og vær med i den lokale tango-klub. Hvis du er mere eventyrlysten, kan du tage en polo-lektion og teste dit mod i den sportsgren, som argentinere elsker næsten lige så meget som fodbold. Overalt er der også mulighed for mere stillesiddende aktiviteter, fra teatre til livemusik og danseforestillinger - Buenos Aires er en kosmopolitisk by, og indbyggerne kræver sofistikerede kulturelle arrangementer.
Men uanset, hvad du gør, skal du tage dig tid til bare at vandre igennem byens forskellige kvarterer, udforske det traditionelle og det nye samt alt derimellem. Blandt kvartererne er der Palermo, det smarte kvarter, der er som en by i byen og stor nok til at have klare skillelinjer som Palermo Viejo, Palermo Hollywood og Palermo Soho.
Argentinas popularitet blandt besøgende, specielt på grund af de lave priser, stiger næsten dagligt. Heldigvis betyder det, at udvalget af indkvarteringssteder er støt stigende, og at du med sikkerhed kan finde noget, der passer til dit prisniveau. (Det tilrådes dog at reservere i god tid i højsæsonen.)
De bedste hoteller i Buenos Aires er de små livsstilshoteller med en sund portion personlighed og en god del luksus. Der er dog også masser af prisvenlige alternativer, og de mest eksklusive svarer til, hvad du kan finde i New York eller London.