Oplysninger om tilgængelighedGå til hovedindholdet

EKSKLUSIVE VINE

Emirates' årgangssamling

Se vores mest eksklusive vine

Hvis du ser dette ikon på vinmenuen på First Class, kan du godt glæde dig. Så har du nemlig fundet en af vores mest sjældne og exceptionelle vine i vores Bordeaux-udvalg. Vine fra Emirates Vintage Collection modnes i op til 15 år i vores kældre, før de er klar til dig ombord. Vi præsenterer disse særlige årgangsvine i løbet af året på udvalgte ruter. Hold øje med dem, næste gang du flyver til Nord-, Mellem- og Sydamerika, Australasien, Fjernøsten og Europa.

Château La Mission Haut-Brion 2004

Årgang 2004 er den anden årgangsvin fra La Mission Haut-Brion, som vi tilbyder ombord. Sidste år serverede vi en årgang 1996. La Mission, der ligger i Bordeauxs forstæder over for søstervingården, Château Haut-Brion, blev i 1983 købt af Domaine Clarence Dillon. En royal forbindelse (virksomhedens direktør er prins Robert af Luxembourg) og syv perfekte 100 point-vurderinger fra den kendte vinanmelder Robert Parker giver vinen en adelig karakter.

Årgang 2004 har komplekse aromaer af solbær, sorte kirsebær, tobak og blyantsspids. Smagen er elegant med middelfylde og noter af underskov og et strejf af peberfrugt i den sprøde eftereffekt.

Château Montrose 2005

Årgang 2005 er den fjerde årgangsvin fra Montrose, som vi har serveret ombord de seneste ti år. Denne førende producent med Saint-Estèphe AOC-mærkning er favorit til at opnå første vækst-status og har været ejet af Martin og Olivier Bouygues siden 2006. Vingården ligger mod øst på en solrig grusknold blot 800 meter fra flodmundingen Gironde, og den er dermed sikret mod frost.

Denne årgang fra 2005 har en koncentration af røde bær med strejf af cedertræ, grafit og blomster. Den har mellemfylde og en fast smag med strejf af tørrede blade og krydderurter. Den har en lang og kompleks eftersmag.

Château Léoville Las Cases 1998

Dette er den tredje grand vin-årgangsvin, som vi serverer ombord fra denne vingård. Hvis du rejste på First Class med os i 2017, kan du måske huske at have drukket en årgang 1989 på ruter mellem Nord- og Sydamerika og Storbritannien.

Denne vingård var den mest fremtrædende af de tre vingårde, som oprindeligt udgjorde det enorme Château Léoville. Under ledelse af Michel Delon har stedets vine opnået kvalitetsniveauet første vækst, og det er førende blandt anden vækst-vingårde, kendt som "super-seconds".

Årgang 1998 har en duft af sorte hindbær, tørrede kirsebær, svesker og røget træ. Den har mellemfylde og en god struktur med noter af tobak og tørrede blade, som tilføjer kompleksitet.

Château Cos d’Estournel 2005

De seneste fem år har vi ikke blot serveret vingårdens grand vin, men også deres populære hvide andenvin, Les Pagodes de Cos. Cos, som i mange år har været anerkendt for en af de ti bedste årgangsvine, opnåede sekundær vækst-status i Médocs respekterede 1855-klassificering. De dyrker nogle af de bedste cabernet-druer i Bordeaux (som udgør omkring 60 % af denne blanding), og lerjorden betyder, at vingården også har mange merlot-planter, som giver vinen en fyldig karakter.

Årgang 2005 har aroma af crème de cassis, sorte kirsebær, viol og eksotiske krydderier. Smagen er fyldig og har mange lag med en koncentration af sorte frugter, dybe modne tanniner og en meget lang eftersmag.

Château Margaux 2004

Vores forhold til Chateau Margaux går tilbage til 2008, da vi serverede en årgang 1982 på vores første A380-flyvning til New York. "Médocs Versailles" producerer nogle af de bedste vine i nyere tid. Efter sit opkøb i 1977 investerede Andre Mentzelopoulos meget i at forbedre jorden på få år. Da han døde i 1980, tog hans datter Corinne over, og hun forbedrer fortsat hver årgang.

Denne årgangsvin fra 2004 har en aroma af hindbær, ribs og cigar med et strejf af grafit. Den har mellemfylde og er afbalanceret. De elegante tanniner hyldes ind i røde frugter med et strejf af appelsinskal i den vedvarende eftersmag.

Château Mouton Rothschild 2004

Efter årtiers lobbyarbejde fik baron Philippe de Rothschild endelig hævet denne exceptionelle vin til første vækst-status, efter den var blevet udelukket fra 1855-klassificeringen. Og det er helt fortjent - den rangerer som en af de bedste vine i verden. Hvert år designes mærkaten af en ny kunstner. Denne er af prins Charles som en hyldest til 100-året for Entente Cordiale. Sidste år serverede vi årgang 2001, som havde et portræt af den daværende ejer, baronesse Philippine de Rothschild.

Årgang 2004 har en kraftig aroma af solbær, frugtkage, cedartræ og toast. Smagen har mellemfylde med faste tanniner og strejf af skovbund, som supplerer den krydrede frugtsmag.

Udforsk verdens vinregioner

Flyv med os til nogle af de bedste vinregioner, og opdag en ny favorit blandt vin fra både den nye og gamle verden.

De produkter og tjenester, der er fremhævet på denne hjemmeside, kan variere afhængig af rute og konfiguration af fly. Flytypen kan også være genstand for ændringer i sidste øjeblik som følge af driftsændringer.