Gå til hovedindholdetOplysninger om tilgængelighed
  1. Startside
  2. Her flyver vi til
  3. Afrika
  4. Flyrejser til Sydafrika

Flyrejser til Sydafrika

Med 11 officielle sprog har Sydafrikas mangfoldighed medført, at landet har fået kælenavnet regnbuenationen, og uanset, hvor du tager hen, når flyet til Sydafrika lander, finder du skønhed og vidundere i hver en krog.

Først og fremmest er der den urbane udbredelse af Johannesburg, som er et summende metropolis med et blomstrende restaurant- og nattelivsmiljø, og det er desuden et favoritopholdssted for de kendte. Og så er der Durban, som er en mere rolig destination på kysten, med sine strandcaféer, restauranter og surfbutikker. Og ved Afrikas allersydligste spids ligger Kapstaden, som er en smeltedigel af kulturer, smukke strande, vingårde og nationalparker, alt sammen overvåget af det ikoniske Taffelbjerg.

Kapstaden er et af de bedste steder, hvis man vil lære mere om Sydafrikas fortid og apartheidperioden. Fra kysten kan du tage en færge til Robben-øen, hvor den afdøde tidligere præsident Nelson Mandela var fængslet i 27 år, og se den celle, han var indespærret i. På fastlandet findes der kulturelle institutioner, såsom det kendte District Six Museum, som ligeledes redegør for landets fortid. Uanset hvad er Sydafrika en ukuelig nation fyldt med gæstfri indbyggere, som altid ser fremad.

Uden for byens grænser bydes der på smukke og betagende landskaber såvel som et dyreliv af imponerende omfang. For en rigtig nu-eller-aldrig-oplevelse kan en safari i Kruger Nationalpark varmt anbefales. Dette naturreservat er et af de største i Sydafrika og det bedste sted i verden, hvis man vil opleve kontinentets "fem store": elefanter, næsehorn, løver, leoparder og bøfler. For en mere gastronomisk orienteret oplevelse i det fri kan vinruterne fra Kapstaden anbefales.

Vores destinationer i Sydafrika
Fra imponerende strande til femstjernede hoteller og gourmetrestauranter til spændende eventyr. En tur til Kapstaden skuffer ikke.
Durban er vokset kraftigt og er nu en af de mest populære destinationer i Afrika takket være både dens kulturelle mangfoldighed og utrolige naturlige skønhed.
Fremragende restauranter, museer i verdensklasse og travle natklubber venter dig i den fremadstormende by Johannesburg.

Emirates-oplevelsen

Når du flyver med Emirates, kan du se frem til mere end blot din destination