VORES GLOBALE TILSTEDEVÆRELSE
EMIRATES – EN LANGVARIG PARTNER FOR SYDAFRIKAS LUFTFART, TURISME OG HANDEL
Siden afgangene til Johannesburg begyndte i 1995 har Emirates transporteret mere end 15,9 millioner passagerer og over 703.400 ton last på sine flyvninger til og fra Sydafrika.
I 2017/18 alene transporterede Emirates mere end 1,7 millioner passagerer og fragtede over 61.000 tons last af høj værdi til og fra Sydafrika.
For øjeblikket betjener Emirates 49 passagerfly om ugen – fire daglige afgange til Johannesburg, to daglige afgange til Kapstaden og én daglig afgang til Durban.
I 2016 offentliggjorde den velansete økonomiske forskningsinstitution Genesis Analytics i Sydafrika en økonomisk konsekvensanalyse, der kvantificerer Emirates-koncernens økonomiske bidrag til Sydafrika.
Undersøgelsen “Quantifying the Socio-Economic Contribution of Emirates to South Africa” analyserer Emirates' bidrag til økonomien ud fra indvirkningen af Emirates’ kerneaktiviteter, de økonomiske fordele ved at være forbundet til resten af verden samt fordelene ved codeshare- og flypartnerskaber.
Analysen viser, at den samlede direkte, indirekte og afledte økonomiske merværdi af koncernens aktiviteter i 2014/15 beløb sig til 417 millioner USD (4,5 milliarder ZAR) af BNP. Den samlede direkte, indirekte og afledte effekt på beskæftigelsen var i samme periode 12.989 jobs.