Oplysninger om tilgængelighedGå til hovedindholdet

Emirates har bidraget til at styrke Tysklands forbindelser i over 30 år med lanceringen af vores første fly til Frankfurt i juli 1987. Vi opererer i dag 70 ugentlige passagerfly til Tyskland fra Dubai og flyver til Frankfurt, München, Düsseldorf og Hamborg. Vi har også syv ugentlige rene transportfly til Frankfurt.

Du kan læse mere om Emirates' operationer i vores faktablad:

Tyskland, Emirates og Airbus

Det første Airbus-fly indgik i Emirates' flåde i 1987.

Forholdet mellem Emirates og Airbus er siden blevet stærkere og stærkere, og vi er i dag den største indkøber af Airbus A380. På Dubai Air Show i november 2013 bestilte Emirates yderligere 50 A380-fly til en værdi af 23 mia. USD iht. listeprisen. I april 2016 afgav Emirates en ordre på yderligere to A380-fly, og i januar 2018 afgav Emirates en ordre på yderligere 20 A380-fly (og 16 optioner). Sammen med flyselskabets A380-flåde på 101 fly og dens nuværende ordrebeholdning på 41 fly bringer denne nye ordre Emirates' engagement i A380-programmet op på 178 fly til en værdi af over 60 mia. USD.

En undersøgelse fra 2015 af Frontier Economics anslog, at Emirates' indkøb i 2013 af A380 understøttede 14.500 direkte og indirekte job i Tyskland alene. Disse job svarer til en påvirkning af BNP på 1,2 mia. EUR.

Emirates' operationer i Tyskland

Vores passagerantal på tyske ruter nåede i 2017 op på 2,5 millioner passagerer. Vores lasttransport på disse ruter oversteg i 2017 152.000 ton og spillede en vigtig rolle i åbningen af Tysklands udenrigshandel mod nye markeder for tyske eksportører.

Under den nuværende luftserviceaftale mellem FAE og Tyskland er vi berettiget til at operere bare fire destinationer i Tyskland. En kapacitet, vi i øjeblikket udnytter fuldt ud. Ved at tilføje yderligere punkter ville vi imødekomme en ekstra stor efterspørgsel og give vores tyske kunder et større udvalg. Siden 2004 har Emirates forsøgt at få retten til at lancere to nye ruter i Tyskland, der skal forbinde Dubai med Berlin og Stuttgart. I en økonomisk konsekvensanalyse fra 2012 fra Institute of Air Transport and Airport Research (DLR), "The impact of Emirates Airline on the German economy" (åbner en PDF i en ny fane) anslås det, at daglige flyvninger til hver af disse destinationer ville kunne understøtte 1.000 ekstra job. Emirates er overbevist om, at det at skabe forbindelser gennem udvidelse af vores netværk vil have positive indvirkninger på økonomisk vækst, virksomheders globale konkurrenceevne, handel og turisme og vil således skabe yderligere økonomisk værdi for Tyskland.

Oppositionen mod langdistancetjenester fra Berlin og Stuttgart er dog vedholdende, og Lufthansa står bag forsøg på at opretholde den langvarige status quo.

En vigtig investor i Tyskland

Vi bidrager hvert år med 263 mio. EUR til den tyske økonomi gennem køb af produkter og tjenester, direkte udgifter og udgifter til markedsføring, hvilket har betydet, at Emirates har en stor betydning for beskæftigelsen og den økonomiske vækst i Tyskland.

Vi har jævnligt anmodet om hjælp fra brancheeksperter for mere dybdegående at evaluere virkningerne af vores aktiviteter på den tyske økonomi.

En undersøgelse fra 2015 af Frontier Economics "Emirates økonomiske påvirkning i Europa"(åbner en PDF-fil i en ny fane) viser, at Emirates' operationer i tyske lufthavne understøttede 11.040 direkte og indirekte job alene i 2013. Dette svarer til en påvirkning af BNP på 1 mia. EUR.

Tidligere resultater fra Air Transport and Airport Research i det tyske luftfartscenter med base i Köln, Tysklands nationale forskningscenter for luftfart og rummet (DLR), anslog, at vi tilførte den tyske økonomi 1,6 mia. EUR og støttede 18.000 tyske job om året. Analysen beregnede også, at de forventede ekstra fordele med indførslen af to daglige afgange til Berlin og Stuttgart vil omfatte skabelsen af 2.000 nye tyske job.

Følg linket herunder og få flere oplysninger fra rapporten: "Emirates Airlines' påvirkning af den tyske økonomi".

Endelig rapport af maj 2012 om Emirates Airlines' påvirkning af den tyske økonomi(åbner en PDF i en ny fane)

Bestyrelsesreferat af maj 2012 om Emirates Airlines' påvirkning af den tyske økonomi(åbner i en PDF i en ny fane)

Tyskland-UAE: et strategisk partnerskab

FAE og Tyskland underskrev en strategisk partnerskabsaftale i 2004, der forstærkede de allerede stærke bånd inden for politik, økonomi og kultur.

"FAE er vores vigtigste økonomiske partner i den arabiske verden ... Vi har en interesse i at styrke de økonomiske relationer."
– HE Dr. Angela Merkel, den tyske kansler

Det økonomiske partnerskab mellem de to lande er stort: UAE er den største køber af tyske produkter i den arabiske verden og Tysklands 6. største eksportmarked uden for Europa, og Tysklands eksport til UAE nåede i 2017 op på 11 mia. EUR, og dets 10 mia. EUR handelsoverskud med UAE var Tysklands 7. største. Der er ca. 1.000 tyske virksomheder, der er aktive i FAE, ca. 600 af dem i Dubai.

Emiratiske investorer vælger i stadig højere grad Tyskland til deres investeringer på flere millioner euro i en lang række tyske industrier og virksomheder. Besøgstallet fra de arabiske golfstater til Tyskland er også steget hurtigt. Besøgende fra golfstaterne opholder sig normalt i Tyskland i 12 dage i gennemsnit og bruger gennemsnitligt 4.470 EUR, eller 367 EUR per dag, på deres ferier. Emirates' fly til Tyskland har haft en katalysatorrolle i styrkelsen af det fremragende økonomiske partnerskab mellem de to lande.