Booking hos Emirates

Valg af sæde

Skal jeg betale for at vælge sæde på Emirates-flyrejser?

Hvis du rejser på First Class eller Business Class til Saver-, Flex- eller Flex Plus-pris, skal du ikke betale for sædevalg, og du kan til enhver tid vælge sæde fra det øjeblik, du booker din flyrejse. Hvis du derimod rejser på Business Class til en særpris, kan du vælge sæde, når online check-in åbner 48 timer før flyrejsen.

Hvis du rejser på Economy Class til Flex Plus-pris, kan du gratis vælge et almindeligt eller foretrukket sæde (undtagen på øverste etage på A380-flyet) gennem Ændr en booking fra det øjeblik, du køber billetten. Du kan også betale for at vælge et foretrukket sæde på øverste etage på A380-flyet, tvillingesæde eller sæde med ekstra benplads.

Hvis du rejser på Economy Class til Flex-pris, kan du gratis vælge almindelige sæder gennem Ændr en booking fra det øjeblik, du køber billetten. Du kan også betale for at vælge et foretrukket sæde, tvillingesæde eller sæde med ekstra benplads..

Hvis du rejser på Economy Class til Special- eller Saver-pris, opkræves et gebyr for valg af sæde. Du kan benytte værktøjet til sædevalg via Ændr en booking for at vælge, se prisen og betale for det valgte sæde.

Ellers kan du vente, indtil online check-in åbner 48 timer før afrejse, og på det tidspunkt gratis vælge sæde. Vær opmærksom på, at muligheden for at vælge og reservere sæder på det tidspunkt kan være begrænset. Hvis du ikke vælger sæde på forhånd, tildeler vi dig et sæde før afrejse.

Vi placerer automatisk passagerer med særlige behov, for eksempel dem der rejser med babyer, på passende sæder. Læs de ofte stillede spørgsmål for kunder, der kræver særlig assistance.

Gebyrer for sædevalg gælder kun på Emirates-opererede flyrejser. Du kan se, om du er undtaget fra at betale for valg af sæde, under ofte stillede spørgsmål i dette afsnit.

Emirates forbeholder sig ret til at ændre sædetildeling i tilfælde af driftsmæssige ændringer eller af sikkerhedsmæssige årsager.