OM OS
Hans Højhed Sheikh Ahmed bin Saeed Al Maktoum begyndte sin karriere inden for luftfart i 1985, da han blev udnævnt som præsident for Dubais direktorat for civil luftfart. Samme år blev han formand for det nyligt grundlagte Emirates, og han stod i spidsen for lanceringen af flyselskabet med to lejede luftfartøjer til to destinationer fra Dubai. I dag er han chef for The Emirates Group, som omfatter dnata.
Emirates er nu et prisvindende globalt flyselskab med et omfattende netværk, der dækker seks kontinenter. Flyselskabet har verdens største flåde af Boeing 777- og Airbus A380-fly.
dnata er en af verdens største udbydere inden for luftfart og er aktiv i lufthavne i hele verden. dnata, der tilbyder håndtering på jorden, fragt, rejser og catering på flyrejser på seks kontinenter, er en betroet partner for over 300 flyselskaber i hele verden.
Sheikh Ahmed har bidraget massivt til Dubais globale position som et førende knudepunkt for forretning, turisme, handel og transport. Med flere lederstillinger i regeringen har hans rolle i udformningen af politikker og strategier bidraget til at styrke Dubais vision, økonomi, samfund og kultur. Han er sponsor for mange velgørenhedsorganisationer og har vundet prestigefyldte nationale og internationale priser.
Sheik Ahmed har en bachelorgrad fra University of Denver, Colorado, USA. The Royal Aeronautical Society ærede hans resultater inden for luftfart med et medlemskab til 1994 Farnborough Air Show, Storbritannien. I maj 2013 modtog han en æresdoktorgrad i ingeniørvidenskab fra City University London – Cass Business School.
Clark er direktør i Emirates Airline, hvilket er en stilling, han har haft siden 2003.
I løbet af sin ansættelsesperiode har Clark gennem vækst gjort Emirates til verdens største internationale flyselskab, der betjener 130 byer på seks kontinenter via knudepunktet i Dubai. Han har også hjulpet flyselskabet gennem adskillige op- og nedture i luftfartsindustrien, herunder et bemærkelsesværdigt opsving efter COVID-19-pandemien til en rekordhøj omsætning.
Han har været i den civile luftfartbranche i hele sin professionelle karriere. I 1972 var han hos British Caledonian, skiftede til Gulf Air i 1975 og flyttede i 1985 til Dubai, hvor han blev en del af det team, der grundlagde Emirates, som Head of Airline Planning.
Clark er blevet tildelt adskillige udmærkelser, herunder CAPA Airline Executive of the Year i 2022 for hans personlige indflydelse på luftfartsindustrien, strategiske tænkning og innovative styring af væksten i Emirates såvel som generelt i industrien. I 2023 overrakte Future Travel Experience sin første FTE Visionary Award til Clark som anerkendelse for hans indflydelse og udvikling af branchen. Air Transport World overrakte desuden Clark en Lifetime Achievement Award.
Adel Al Redha er Deputy President og Chief Operations Officer i Emirates Airline.
Al Redha begyndte sin karriere hos Emirates som ingeniør og har siden haft forskellige stillinger på tværs af koncernen. I dag fører han tilsyn med driftsafdelingen, herunder i Dubai og Worldwide Network Operations, Flight Operations, Emirates Engineering and Fleet Procurement, Inflight Services and Training, Worldwide Airport Passenger Services og Emirates Group Dubai Airports Project Management. Han er også leder af Emirates Group Security, Sustainability and Environment og Dubai Government Affairs.
Derudover leder Al Redha også Emirates Flight Catering og Emirates Flight Training Academy.
Fra 2021 til 2024 drev Al Redha også Emirates Groups teknologistrategi som chef for informationsteknologifunktionen, hvilket sikrede, at den teknologiske infrastruktur og systemerne understøtter virksomhedens mål og målsætninger.
Al Redha, der er anerkendt som en leder i luftfartsindustrien, har modtaget adskillige priser for sine bidrag. Han har påvirket og været førende i indførelsen af programmer, der skal bane vejen for nationale unge i forskellige luftfartssektorer, og han har spillet en stor rolle i etableringen af projekter, der direkte bidrager til effektiviteten af flyselskabets drift.
Han har et tæt forhold til lokale og internationale institutter og er en stærk fortaler for bæredygtighed, innovation og teknologiske fremskridt. Dermed spiller han en afgørende rolle i at drive vores bestræbelser på at reducere det miljømæssige fodaftryk og introducere nye teknologier til forbedret effektivitet.
Adel Redha har en bachelorgrad i ingeniørvidenskab fra University of Northrop i USA og en kandidatgrad i lufttransport fra Cranfield University i Storbritannien.
Adnan Kazim er flyselskabets Deputy President og Chief Commercial Officer, der rapporterer til Emirates Airlines direktør.
Han leder vores kommercielle flyvninger på tværs af passager- og fragtnetværket. Kazim fører tilsyn med verdensomspændende salg til passagerer, omsætningsoptimering, ordrestyring, flyselskabets partnerskaber, e-handel, detailhandel, kontaktcentre, Emirates Skywards-programmet, Emirates SkyCargo samt destinations- og tidshåndtering.
Kazim blev ansat hos Emirates i 1992. Der kom hurtigt gang i hans karriere, og han blev leder for flyselskabets kommercielle afdelinger i den øverste ledelse, der bl.a. omfattede stillingen som Senior Vice President for Golfstaterne, Mellemøsten og Iran samt Afrika.
Hans omfattende erfaring førte ham til en lederstilling, hvor han fik til opgave at udvikle flyselskabets vækststrategi inden for flådeplanlægning, markedsudvidelse og kontakt til myndigheder. Før sin nuværende rolle var han divisionsdirektør for strategisk planlægning, indtægtsoptimering og luftfartspolitiske anliggender.
Kazim er uddannet fra UAE University i Al Ain. Han sidder i bestyrelsen for Emirates Airline Foundation, hvilket er en non-profit velgørenhedsorganisation, som har til formål at forbedre livskvaliteten for børn fanget i ekstrem fattigdom. Han er også formand for selskabets bestyrelse for Emaar Development (siden 2020), sidder i bestyrelsen for Transguard Group (siden 2022) og er formand for bestyrelsens revisionsudvalg for Zand (siden 2023).
Siden han blev en del af Emirates Group i 1986, har Al Soori været afgørende for koncernens indkøbsstrategier og i opbygningen af dens globale aktiver og faciliteter.
Han har stået i spidsen for udviklingen af flere højprofilerede projekter, herunder Emirates Groups hovedkvarter, dnata Travel Centre, Emirates Engineering Centre, Emirates Group Technology Centre, det nye pilottræningscenter og det nye ingeniørkompleks i Dubai World Central, som skal blive et af verdens største vedligeholdelses-, reparations- og eftersynsanlæg.
Inden for hotelaktiver og hotelvirksomhed administrerer Al Soori prestigefyldte ejendomme såsom JW Marriott Marquis Hotel Dubai, Dubai Marriott Harbour Hotel & Suites, Al Maha, A Luxury Collection Desert Resort & Spa, Le Meridien Al Aqah Beach Resort & Spa og The Sevens Stadium, samt Emirates Wolgan Valley Resort & Spa i Australien.
Han fortsætter med at spille en afgørende rolle i at optimere indtjening på hotel-, erhvervs- og boligaktiver, hvilket sikrer enestående kundeoplevelser på tværs af lounger i Dubai International Airport, eksterne Emirates-lounger og kommercielle detailforretninger.
Al Soori er dybt engageret i bæredygtighed, leder initiativer såsom indførelse af solpaneler, moderniseringsprojekter samt bevarelse af dyreliv og levesteder i Dubai Desert Conservation Reserve.
Michael Doersam er Emirates Groups Chief Financial Officer og Group Services Officer. I sin rolle fører han tilsyn med nøglefunktionerne på tværs af koncernen, herunder økonomi, HR, informationsteknologi, juridiske spørgsmål og koncernens investeringer.
Hans karrierer hos Emirates begyndte i 2006, hvor han blev Vice President for Outstation Finance and Risk Management i koncernens hovedkvarter i Dubai. I den rolle var han ansvarlig for finansielle aktiviteter i hele flyselskabets netværk i mere end 80 lande samt koncernens kreditrisikostyring på markedet i De Forenede Arabiske Emirater. To år senere, i 2008, blev han udnævnt til Senior Vice President for Group Finance. I juni 2021 blev han udnævnt til Group CFO, ansvarlig for finansiel strategi, finansiel rapportering, Management Accounting, Global Financial Services og forsikring i virksomheden. Han blev udnævnt til sin nuværende stilling i marts 2024.
Michael er også bestyrelsesmedlem i Emirates Aviation University, Emirates Flight Catering, MMI/Emirates Leisure Retail og Emirates-CAE Flight Training og Transguard Group.
Han er aktivt engageret i flyindustrien som bestyrelsesmedlem i Airline Financial Advisory Council of the International Air Transport Association (IATA), menigt bestyrelsesmedlem i SITA og er også gæsteforelæser på University of St. Gallen.
Før han kom til Emirates, var Michael Head of Controlling hos Berlin-Chemie AG i den farmaceutiske industri.
Han begyndte sin karriere hos Lufthansa AG, hvor han bestred diverse ledende stillinger indenfor finans, intern revision, udgiftsstyring, virksomhedsstyring og risikostyring med base i Køln, Bangkok, Toronto og Frankfurt. Michael skiftede fra Lufthansa for at lede alle finansrelaterede aktiviteter for Star Alliance-organisationen, før han kom til Thomas Cook AG (tidligere C&N) som Director Corporate Controlling.
Michael har diplom i virksomhedsadministration ved Private University of the German Federal Reserve Bank og i international ledelse ved INSEAD Business School og har et certifikat for Advanced Studies ved University of St. Gallen.