SPONSORATER
HESTEVÆDDELØBSSPONSORATER
Du kan finde os på det største karneval i regionen, bl.a. Dubai World Cup.
Vi er det officielle flyselskab for Dubai World Cup Carnival, som kulminerer med verdens rigeste hestevæddeløb – Dubai World Cup. Karnevalet finder sted hvert år fra november til marts på den ikoniske væddeløbsbane Meydan, som er designet til at afholde hestevæddeløb i verdensklasse. Hver aften med væddeløb er der forskellige begivenheder, og på Emirates Super Saturday har vi indgået et partnerskab med Dubai Racing Club om det forberedende aftenløb for mange af de heste, der skal konkurrere i Dubai World Cup.
Vi udvider altid vores portefølje af hestevæddeløb. Vores sponsorat inkluderer Dubai World Cup, Jebel Ali-løb, Mansour bin Zayed Al Nahyan Global Arabian Horse Flat Racing Festival og Dubai Racing Club Races.
Som titelsponsor har vi hjulpet Dubai World Cup med at udvikle sig til et af verdens førende væddeløb, der tiltrækker opmærksomhed fra millioner af entusiaster verden over. Løbet finder traditionelt sted den sidste lørdag i marts og er et af de fem vigtigste hestevæddeløb i verden. Det handler ikke kun om verdens rigeste løb, men lige så meget om det samlede ni-løbsprogram med deltagelse af de største væddeløbsnavne og sportens største stjerner. Dubai World Cup, der sponsoreres af Emirates Airline og byder mere end 60.000 tilskuere velkommen, fascinerer et internationalt publikum og er en af regionens førende sportslige og sociale begivenheder.
Vores partnerskab med Godolphin har bidraget til at gøre den Dubai-baserede stald til et hold, der konkurrerer i hele verden.
Godolphin er den globale hæstevæddeløbsklub, der ejes af Maktoum-familien, og som er opkaldt efter Godolphin Arabian, en af de oprindelige hingste i den moderne fuldblodsrace. Stalden blev grundlagt i 1992, har et fremragende renommé og er blevet verdens førende internationale væddeløbsorganisation med mere end 400 Group One-sejre i 12 forskellige lande.
Som en del af vores sponsoraftale med Godolphin figurerer "Fly Better"-logoet på Godolphins berømte blå silkestoffer, på personalets beklædning samt hestedækkener og transportkøretøjer.