Flyrejser til Afrika
De fleste besøgende på flyrejser til Uganda begynder i Kampala, landets hovedstad. Byen er et miskmask af gammelt og nyt, lige fra livlige markeder, gadesælgere og -stande, trendy restauranter og nattelivsmiljø. Desuden findes her nogle af landets bedste hoteller, alle med beliggenhed i et smukt, havefyldt distrikt.
Hvad angår dyreliv og naturskønhed er Uganda et af verdens bedste rejsemål. Udover at det er her Nilen har sit udspring, kan Uganda også byde på Afrikas største sø, Victoriasøen, som udgør kontinentets største fiskeplads med beliggenhed i det indre af landet.
Start din rejse i Jinja, som ligger ved søbredden. Her kan du finde adskillige adventure-rejsebureauer, som imødekommer ethvert ønske, hvad enten du er til whitewater-rafting ned ad Nilen eller rideture på hesteryg i det omkringliggende smukke landskab.
Variationen af flora og fauna er i sig selv overvældende. Det er et af de få steder i verden, hvor du kan spotte alle Afrikas "store fem" – elefanter, løver, næsehorn, leoparder og bøfler. Men en af de største attraktioner her er muligheden for at tage på gorillasafari i junglen. At opleve disse majestætiske, sky skabninger er en virkelig unik oplevelse (og du får måske endda også set en chimpanse eller to på vejen).
Det er ikke så mærkeligt, at Winston Churchill i sin tid kaldte dette for Afrikas perle.