Gå til hovedindholdetOplysninger om tilgængelighed

Flyrejser til Asien og Stillehavsområdet

Flyrejser til Thailand

Flyrejser til Thailand, som er indgangen til det sydøstlige Asien, vil gøre et stort indhug i din ønskeliste over rejsemål.

Vælg venligst din afrejsedato Brug side op-tasten for at vælge næste måned og side ned for at vælge forrige måned. Brug piletasterne til at vælge datoerne.

Vælg venligst din afrejsedato Brug side op-tasten for at vælge næste måned og side ned for at vælge forrige måned. Brug piletasterne til at vælge datoerne.

Bemærk venligst: Du kan højst booke til ni passagerer.

Flyrejser til Thailand

Thailand tilbyder et utal af verdensberømte destinationer, fra travle neonoplyste byer til smukke tropiske øer og imponerende templer.

Selvom de hvide sandstrande og de fantastiske have er svære at modstå, så starter mange besøgende deres rejse til Thailand med at udforske den smukke, kaotiske metropol Bangkok. Gå en tur ned gennem hovedstadens livlige gader, besøg de travle markedspladser, og nyd de majestætiske templer med udsigt over floden Chao Phraya og alle bådene. Når det bliver aften, kan du tage på en luksuriøs restaurant med tagterrasse i en af de mange skyskrabere og nyde den imponerende udsigt over byens skyline.

Phuket er en anden eftertragtet destination i Thailand, og denne sydlige provins tilbyder en fortryllende kombination af rolige strande med palmer og et pulserende natteliv. Du kan bruge mange dage på at udforske de farverige bygninger fra det 19. århundrede i selve Phuket by, eller du kan gå en tur på den idylliske sandstrand Karon Beach.

Nord for Phuket finder du den utroligt smukke nationalpark Khao Sok. Tag på sejltur i en traditionel longtailbåd ud til en vidunderlig sø, hvor du finder særprægede flydende feriesteder med grønne bjerge i baggrunden.

Krabi er en af Thailands mest eftertragtede provinser, som tilbyder en uovertruffen natur. Herfra kan du tage på en uforglemmelig bådtur ud til forskellige charmerende tropiske øer, som er spredt ud i det krystalklare vand i bugten Phang Nga. Fastlandet Krabi er kendetegnet ved sine stejle kalkklipper med en frodig, grøn horisont i baggrunden. Du vil se aber, der svinger sig igennem den tætte vegetation, og midt i det hele dukker turkise søer og smukke strande op – herunder den verdensberømte Railay Beach.

Phi Phi-øerne, som du kan sejle ud til fra Krabi eller Phuket, er en af Thailands mest populære destinationer. Ko Phi Phi Don, som er den største ø i dette øhav, tilbyder en fantastisk kombination af smukke strande og vildt jungleterræn. Thailand har uendeligt mange af disse flotte tropiske øer. Tag ud til de smukke oaser Ko Lanta og Ko Tao, hvis du gerne vil snorkle et sted med masser af fisk, eller book et ophold på et luksushotel på den lige så smukke ø Ko Samui.

Chiang Mai i det nordlige Thailand er endnu en uforglemmelig destination. Denne by har masser af karakter med sine templer og historiske steder, og byen ligger lige ved siden af den utroligt flotte nationalpark Doi Inthanon, som er hjemsted for landets højeste bjerg.

Husk at prøve retten Pad Thai, når du er i Thailand. Denne fortryllende blanding af kød, grøntsager, røræg og risnudler tilberedes på bedste vis på de utallige streetfood-markedet i hele landet. Til dessert kan du nyde en portion sticky rice med mango, som er en uventet lækker og fristende kombination.

Vores destinationer i Thailand
Flyrejser til Bangkok
Passagerer på flyrejser til Bangkok har en by fuld af kontraster i vente, hvor skyskrabere og femstjernede hoteller rejser sig over gamle templer.
Flyrejser til Phuket
Sørg for, at du ikke undervurderer Phuket. Denne lille ø har det hele, fra en levende festscene til utrolige naturfænomener.

Emirates-oplevelsen

Når du flyver med Emirates, kan du se frem til mere end blot din destination