Gå til hovedindholdetOplysninger om tilgængelighed
  1. Startside
  2. Her flyver vi til
  3. Europa
  4. Flyrejser til Grækenland

Flyrejser til Grækenland

Historisk set var Grækenland arnestedet for europæisk filosofi og arkitektur. I dag er det de historiske attraktioner, de skønne landskaber og den gæstfrie lokalbefolkning, der gør landet til en af de mest populære rejsedestinationer i verden. Man mangler ikke noget at foretage sig eller at se på, uanset om man bliver betaget af det majestætiske Akropolis i Athen, om man ligger på en øde strand på øen Zante, mens babyskildpadder smutter ud i havet, eller man diskuterer dagens begivenheder over en kølig drink.

Grækenlands historiske arkitektur er virkelig spektakulær. I Mystras, hovedstaden på Peloponnes i det 14. og 15. århundrede, finder man stemningsfulde middelalderruiner midt i et frodigt landskab. Derudover er der Metéora med sine seks klostre bygget øverst på klippesøjler.

En del af charmen ved de græske øer, og grunden til at de er blandt verdens mest besøgte, er den omstændighed, at de alle har noget unikt at tilbyde. Uanset om du er til et fredfyldt landskab eller en uge, hvor du fester igennem i solen, er der helt sikkert én, der passer dig.

Men hvis der skal være gang i den, skal du tage til Mykonos. Man finder ikke blot typisk, forbløffende græsk arkitektur med det blå hav som baggrund, der er også nok af elegante steder at hænge ud, så du bliver underholdt hele tiden. På den anden side kan man på Myrtos finde nogle af de mest slående, farvemæssige kontraster mellem hav, land og vand med de glatte småsten i marmor og det azurblå hav.

Den mest typiske oplevelse med hensyn til græsk arkitektur og udsigter finder du på øen Santorini. Den er mest kendt for billedskønne huse med hvidkalkede mure og blå tage. I Santorinis hovedstad Fira finder du smukke hoteller, taverner og gode shoppingmuligheder, som alle venter på at blive udforsket.

Vores destinationer i Grækenland
Uanset om du vil have kultur, afslapning eller en blanding af begge, kan du skabe din perfekte rejseplan til Athen.

Emirates-oplevelsen

Når du flyver med Emirates, kan du se frem til mere end blot din destination