Håndtering af din rejse

Ombord

Hvilke elektroniske enheder må jeg anvende om bord?

Du må anvende de fleste elektroniske anordninger om bord på vores fly, men der er visse undtagelser. Her er en liste over elektroniske enheder, og hvornår du må anvende dem.

Disse kan du anvende til enhver tid:

  • Alt, der allerede er en del af flyet, heriblandt flyets underholdningssystem.
  • CD-afspillere og digitale/MP3-afspillere
  • Dit elektroniske ur
  • Elektriske barbermaskiner - kun på toilettet
  • Personlige medicinske anordninger - disse omfatter høreapparater, pacemakere, respiratorer og elektroniske nervestimulatorer

Disse kan du til enhver tid anvende, når blot de er i flytilstand:

(Når din enhed er i flytilstand, vil alle transmitterende tjenester som wi-fi, GSM, GPRS/EDGE og Bluetooth være slukket.)

  • Mobiltelefoner
  • Tablets, for eksempel iPads og Kindles
  • E-bogslæsere
  • Elektroniske spil, for eksempel Nintendo DS
  • Bluetooth-anordninger

Du kan bruge vores gratis wi-fi på håndholdte elektroniske enheder ombord, men de skal være i flytilstand, når flyet taxier, letter, begynder indflyvning og lander.

Under flyrejsen, gerne et par minutter efter start, vil kabinepersonalet fortælle dig, når du kan slå flytilstand fra og begynde at anvende din enheds transmitterende tjenester. 

Mod slutningen af flyrejsen, vil de fortælle dig, når du skal skifte til flytilstand igen. 

Disse kan du kun anvende under flyrejsen:

  • Bærbare computere
  • Notebooks
  • Bærbare DVD-afspillere

Disse elektroniske enheder skal opbevares i bagageboksen over sædet eller under sædet foran dig, når flyet taxier, letter, begynder indflyvning og lander. Kabinepersonalet fortæller dig, når du kan anvende dem. 

Disse må du under ingen omstændigheder anvende på vores fly:

  • AM/FM-radioer
  • VHF-radioscannere
  • Bærbare fjernsyn
  • Radiokontrolleret legetøj
  • Tovejs-radiosendere som walkie-talkier, amatørradioer, CB-radioer, 49 Mhz-radiosendere
  • GPS-systemer