Oplysninger om Stopover-ophold i Dubai

Reservationsbetingelser for Stopover-ophold i Dubai

  1. Aftalen
    • 1.1. I disse betingelser henviser "virksomheden", "vi" eller "os" til Emirates, hvis hovedkontor har adresse på Emirates Group Headquarters Building, PO Box 686, Dubai, De Forenede Arabiske Emirater.
    • 1.2. Disse reservationsbetingelser, brochuren om Stopover-ophold i Dubai, oplysninger på vores hjemmeside og enhver accept af din booking fra virksomheden danner ene og alene grundlaget for aftalen mellem dig og os. Aftalen er udelukkende underlagt lovgivningen i Emiratet Dubai, og De Forenede Arabiske Emiraters gældende føderale love og Dubais domstole har eneret til at afgøre enhver tvist eller erstatningskrav, der opstår som følge af eller i forbindelse med denne aftale.
    • 1.3. Disse reservationsbetingelser gælder både for dig og alle personer, der er navngivet i din booking. Når du foretager en booking, bekræfter du, at du har beføjelse til at acceptere disse reservationsbetingelser på egne vegne og på vegne af de personer, du rejser med.
  2. Sådan foretager du en booking
    • 2.1. Du skal have en bekræftet og betalt flyrejse til Dubai med Emirates for at kunne booke et Stopover-ophold i Dubai. En booking af et Stopover-ophold i Dubai kan foretages via Emirates' salgskontorer, kontaktcentre, påwww.emirates.com eller gennem dit rejsebureau, og det fulde beløb skal betales med det samme. Der er ikke garanti for, at alle nævnte hoteller og tjenester er tilgængelige.
    • 2.2. Betaling kan foretages med kontanter, check, debit- eller kreditkort. Betaling foretaget med debit- eller kreditkort kan tillægges gebyrer.
    • 2.3. En booking er først accepteret af os, hvis og når vi bekræfter tilgængeligheden af den pågældende indkvartering og andre tjenester. Når den fulde betaling er foretaget for en accepteret booking, vil vi udstede din rejseplan for dit Stopover-ophold i Dubai. Ingen servicekuponer udskrives eller er nødvendige.
    • 2.4. Det er vigtigt, at du læser din rejseplan for Stopover-ophold i Dubai for at sikre, at alle oplysningerne er, som du ønskede. Kontakt venligst os eller dit rejsebureau med det samme i tilfælde af afvigelser, da det måske ikke er muligt at foretage ændringer på et senere tidspunkt.
    • 2.5. Når du foretager en booking direkte hos os, vil alle meddelelser blive sendt til den e-mailadresse, du oplyste, da du foretog bookingen. Når en booking foretages gennem et rejsebureau, skal kommunikationen med os foregå via rejsebureauet.
    • 2.6. Når en booking foretages gennem et rejsebureau, er alle betalte penge i rejsebureauets besiddelse på dine vegne, indtil vi har accepteret din booking. Herefter er pengene i rejsebureauets besiddelse på vores vegne.
    • 2.7. Personen, der foretager bookingen, skal være mindst 21 år.
  3. Prisen
    • 3.1. Vi forbeholder os retten til at ændre priserne på ethvert af hotellerne, udflugterne og andre tjenester, der vises på vores websted, i vores brochure og andre udgivelser.
    • 3.2. Før du foretager en booking, vil vi give dig de opdaterede priser på dit valgte Stopover-ophold i Dubai, herunder prisen på tillæg, opgraderinger eller yderligere faciliteter, du har anmodet om.
    • 3.3. Når du har betalt det fulde beløb for din booking, vil ingen yderligere gebyrer blive opkrævet.
    • 3.4. Prisen på et Stopover-ophold i Dubai omfatter kun de elementer, der fremgår af din booking. Medmindre andet er angivet, omfatter det ikke elementer af personlig karakter, herunder eksempelvis rejseforsikringer, måltider (udover morgenmad), valgfrie udflugter, pas, visa, barneseng og mad til spædbørn, vaskeri, roomservice, minibar og ekstra hoteltjenester (herunder gebyrer på tidlig/sen check-in/check-ud), bilparkering ved hotellet (hvis relevant) eller drikkepenge.
  4. Ændringer eller afbestillinger og refunderinger
    • 4.1. Af dig
      • Ændringer
        • 4.1.1. Hvis du, efter din aftale med os er indgået, ønsker at ændre din booking på nogen måde, vil vi bestræbe os på at imødekomme disse ønsker, men det er måske ikke altid muligt. Alle ændringer er afhængige af tilgængelighed.
        • 4.1.2. Enhver anmodning om ændringer skal foretages skriftligt af personen, der foretog bookingen, eller dit rejsebureau. Du er også forpligtet til at betale enhver stigning i prisen på din booking som følge af dine ændringer.
        • 4.1.3. Visse rejsearrangementer kan ikke ændres, efter de er blevet bekræftet, og enhver ændring kan resultere i et afbestillingsgebyr på op til 100 % af den del af arrangementet.
      • Annullering
        • 4.1.4. Du, eller enhver person du rejser med, kan på ethvert tidspunkt afbestille dit rejsearrangement. Vi skal på vores kontor modtage en skriftlig besked fra personen, der foretog bookingen, eller dit rejsebureau.
        • 4.1.5. Eftersom vi pådrager os administrationsomkostningerne ved din afbestilling af dit rejsearrangement, er du forpligtet til at betale det gældende afbestillingsgebyr op til den maksimale grænse som vist i tabellen nedenfor. Gebyrer for afbestillinger udregnes fra den dato, vi modtog din anmodning eller meddelelse.
          Før planlagt ankomstdatoAfbestillingsgebyr
          72 timer eller mereIntet gebyr
          Mindre end 72 timer100 %
          Udeblivelse100 %
        • 4.1.6. Visse rejsearrangementer kan ikke afbestilles, efter de er blevet bekræftet, og enhver afbestilling kan resultere i et afbestillingsgebyr på op til 100 % af den del af arrangementet.
        • 4.1.7. Visumgebyrer kan under ingen omstændigheder refunderes, selv ikke hvis visumansøgningen bliver afvist af Dubais immigrationsmyndigheder.
        • 4.1.8. Hvis årsagen til din afbestilling er dækket af vilkårene i din forsikringspolice, kan du muligvis få erstattet omkostningerne via dit forsikringsselskab.
        • 4.1.9. Separate afbestillingsgebyrer kan være gældende for visse arrangementer (f.eks. udflugter og safarier) og under travle perioder (f.eks. helligdage, udstillinger og særlige begivenheder, eid, jul eller nytår). Du vil blive oplyst om disse perioder, når du foretager din booking.
      • Refunderinger
        • 4.1.10. Der foretages ikke refunderinger for nogen del af din booking, som ikke er blevet anvendt (f.eks. morgenmad, aktiviteter eller andre tjenester).
        • 4.1.11. Anmodninger om refundering skal ske 30 dage inden for afslutningen af dit Stopover-ophold i Dubai. Refunderinger af kreditkortbetalinger eller store kontantbeløb kan tage op til 45 dage.
    • 4.2. Af os
      • Ændringer eller aflysninger
        • 4.2.1. Det er usandsynligt, at vi får behov for at foretage ændringer i dit rejsearrangement, men nogle gange kan der være omstændigheder, der kræver ændringer. Vi forbeholder os retten til på et hvert tidspunkt at ændre din booking.
        • 4.2.2. Hvis vi foretager en større ændring, vil vi give personen, der foretog bookingen, eller dit rejsebureau besked, så hurtigt som muligt. En større ændring, er en ændring vi foretager i din booking før din afgang, som påvirker hovedvilkårene i din aftale.
          Eksempler på større ændringer foretaget af os kan omfatte (men er ikke begrænsede til):
          • (a) en ændring af indkvartering til en lavere officiel klassifikation i hele eller størstedelen af dit Stopover-ophold i Dubai eller (b) en ændring i den samlede længde af dit Stopover-ophold i Dubai på tolv timer eller mere.
          • (b) en ændring i den samlede længde af dit Stopover-ophold i Dubai på tolv timer eller mere.
        • 4.2.3. Hvis vi foretager en større ændring, vil vi tilbyde dig en af følgende muligheder:
          • (a) accept af ændringer i arrangementet, eller
          • b) accept af erstatningsarrangementer af sammenlignelig standard fra os, hvis tilgængeligt (vi vil refundere enhver prisforskel, hvis alternativet udgør en mindre værdi) eller
          • (c) afbestilling af din booking og fuld refundering af alle penge betalt til os for bookingen.
        • 4.2.4. Du skal fortælle os, hvilken af mulighederne ovenfor, du ønsker inden for 72 timer efter, du er blevet gjort opmærksom på den større ændring. Hvis vi ikke modtager besked fra dig om dit valg inden for 72 timer, skal du acceptere muligheden angivet i 4.2.3(a).
        • 4.2.5. Vi er ikke ansvarlige for ændringer eller aflysninger i forbindelse med dit Stopover-ophold i Dubai, som vi ikke er herre over. Eksempler på begivenheder, vi ikke er herre over, omfatter, men er ikke begrænsede til, krig eller trussel om krig, optøjer eller civile uroligheder, politisk uro, terroraktiviteter eller trusler om terroraktiviteter, arbejdsmarkedskonflikter eller trusler om arbejdsmarkedskonflikter, strejker, brande, oversvømmelser og andre naturkatastrofer, atomkatastrofer, ugunstige vejrforhold, force majeure, regeringshandlinger, lukning af lufthavne, en befordrer, hotelejer eller anden person, der af den ene eller anden grund ikke leverer de lovede tjenester.
  5. Vores ansvar over for dig
    • 5.1. Det er vores forpligtelse at udføre vores aftalemæssige forpligtelser gennem rimelige færdigheder og omhu i henhold til disse reservationsbetingelser.
    • 5.2. Virksomheden selv er ikke udbyder af indkvartering, tjenesteydelser under Stopover-ophold, ture eller andre aktiviteter, ej heller i kontrol over den tredjepartner, der yder sådanne tjenester i forbindelse med dit Stopover-ophold i Dubai.
    • 5.3. Vi tager intet ansvar for personskade, sygdom, dødsfald, tab, beskadigelse, udgift, omkostning eller andet krav, som opstår i forbindelse med (i) de berørte personers, eller personers, som denne rejser med, handlinger og/eller udeladelser, (ii) en tredjeparts handlinger og/eller udeladelser, når denne ikke er forbundet med leveringen af dit rejsearrangement og som var uforudsigelige og uundgåelige eller (iii) begivenheder, vi ikke er herre over (som defineret i punkt 4.2.5.
    • 5.4. Med undtagelse af tilfælde med personskade og dødsfald, er vores ansvar begrænset til det maksimale af bookingprisen for den berørte person. Den maksimale pris er gældende, når du kan bevise, at der ikke blev opnået nogen fordel eller nydelse. Under alle andre omstændigheder vil vi betale en kompensation, der er rimelig og proportionel med nedbringelsen af værdien af din booking og ethvert tab af nydelse, som du kan bevise at have lidt, og som er underlagt ovenstående maksimum.
    • 5.5. Når indkvarteringssteder ikke fremgår af vores brochurer eller andre udgivelser eller på vores hjemmeside, er vi ikke ansvarlige for nogen påstande om, at sådanne indkvarteringssteder, der er reserveret på din anmodning, ikke lever op til dine forventninger.
    • 5.6. Din booking kan blive leveret af transportvirksomheder, udbydere af indkvartering, biludlejningsfirmaer, forplejning og andre parter, der har deres egne reservationsbetingelser for befordring og handel, som vi måske ikke har direkte kontrol over. Deres reservationsbetingelser kan stærkt begrænse de omstændigheder, under hvilke du kan få udbetalt kompensation fra dem, og du accepterer at være bundet af deres reservationsbetingelser. Vi kan oplyse dig om sådanne reservationsbetingelser efter anmodning.
    • 5.7. Flytransport er underlagt flere internationale konventioner, der begrænser luftfartselskabernes ansvar. Internationale konventioner, som kan gælde, omfatter, uden begrænsning, Warszawa-konventionen fra 1929 (som ændret) eller Montreal-konventionen fra 1999. Flytransport af passagerer og deres bagage er desuden underlagt det pågældende luftfartsselskabs befordringsbetingelser. Hvad angår flyrejser med Emirates, bedes du venligst se betingelserne for befordring af passagerer og bagage på www.emirates.dk
    • 5.8. Som angivet ovenfor og beskrevet andetsteds i disse reservationsbetingelser, har vi intet juridisk ansvar over for dig i forbindelse med tab eller skade.
  6. Dit ansvar
    • 6.1. Før afgang skal du sikre, at du, og alle du rejser med, har gyldige pas, visa, vaccinationsbeviser eller andre dokumenter, der kræves ved indrejse til ethvert land, du besøger, inklusive mellemlandinger. Vi har ikke ansvar for manglende opfyldelse af disse, som kan resulterer i omkostninger eller bøder, og vi anbefaler, at du rådfører dig med de rette paskontorer eller konsulater, hvis du har spørgsmål.
    • 6.2. For din egen skyld anbefaler vi på det kraftigste, at du, og alle du rejser med, har omfattende rejse- og sygeforsikring under hele dit Stopover-ophold i Dubai. Det er dit ansvar at sikre, at den forsikring, du køber, er passende og dækker dine behov.
    • 6.3. Hvis vi eller en udbyder af de tjenester, du har booket, har rimelig grund til at mene, at du, eller personer du rejser med, udviser forstyrrende, truende eller voldelig adfærd, er skyld i unødvendige ulemper eller skaber eller sandsynligvis skaber fare, skade, angst, forstyrrelser eller irritation for andre eller andres ejendom, kan vi annullere dit rejsearrangement uden ansvar fra vores side.
    • Der vil ikke blive foretaget refundering, og vi vil ikke betale eventuelle udgifter eller omkostninger i forbindelse med annulleringen.
    • 6.4. Det er dit ansvar at sikre, at du er egnet til at rejse og deltage i alle dele af de tjenester, du har booket og deltager i.
  7. Klager
    • 7.1. Vi bestræber os på at tilbyde vores værdsatte kunder produkter af den højeste standard og konsekvente serviceydelser. Skulle du ønske at klage, bedes du venligst straks informere repræsentanten for Arabian Adventures eller ledelsen for indkvarteringen. Hvis problemet ikke bliver løst tilfredsstillende, skal yderligere klager meddeles os skriftligt ikke senere end 30 dage efter, du er hjemvendt fra dit Stopover-ophold i Dubai til: Customer Relations, Emirates Dubai Stopovers, P. O. Box 7631, Dubai, De Forenede Arabiske Emirater eller via e-mail: ekdubaistopovers@emirates.com(åbner dit e-mailprogram). Giv os venligst så mange oplysninger som muligt, herunder reservationsnummer og datoer for dit Stopover-ophold i Dubai, hvor det er relevant.
    • 7.2. Hvis du ikke følger denne procedure, har vi ikke mulighed for at undersøge og afhjælpe din klage under dit Stopover-ophold i Dubai, og det kan påvirke dine rettigheder under denne aftale.
  8. Feedback
    • 8.1. Vi sætter pris på din feedback. Hvis du vil dele din feedback omkring dit Stopover-ophold i Dubai med os, kan du gøre det via post eller e-mail. Giv os venligst så mange oplysninger som muligt, herunder reservationsnummer og datoer for dit Stopover-ophold i Dubai, hvor det er relevant.