Om Dubai

Alt i Dubai foregår på en stor skala

Ordene 'første, højeste, dybeste, dyreste, overdådig, outreret' kunne være opfundet til denne by. Hvor kan du ellers finde et syvstjernet hotel, besøge 200 menneskeskabte øer formet som alle verdens lande eller bestige verdens højeste bygning?

Midt i al denne modernitet, idet du tager fra en svømmetur i havet eller et forretningsmøde til designerbutikker, en runde golf eller en fantastisk teppanyaki-restaurant, tiltrækker de ældgamle souks stadig dem, der godt kan lide at prutte om prisen. Og alligevel findes der stadig vilde kameler blot et par kilometer inde i den storslåede ørken.

Der er en levende og kosmopolitisk stemning i Dubai, for eksempel den måde, hvorpå de traditionelle abra-både transporterer et kalejdoskop af turister side om side med sari-beklædte indere og lokale i flotte dishdashas.

Uden for Dubai er livet mere traditionelt og bevæger sig i et lidt langsommere tempo.  Idet du udforsker bjergenes golde skønhed eller oplever strandene på østkysten af de Forenede Arabiske Emirater, kan du finde  folk, der er venlige og villige til at sludre, selv når der mangler et fælles sprog.