Under flyrejsen

TrykændringerMad og drikke
Motion under flyveturenTransportsyge
Assistance under flyveturenLuftkvaliteten i flykabinen
Information til patienter med dyb venøs trombose (DVT)

Trykændringer

I forbindelse med starten og mens flyet stiger, kan en reduktion i kabinetrykket få luftarter til at udvide sig. Indesluttede luftarter kan udvide sig med mere end 25 % i forhold til niveauet ved havoverfladen Når flyet går ned i lavere højde, mindskes luftarternes rumfang. Indsluttede luftarter i kroppen som for eksempel i bihulerne, ørerne og i maven kan medføre ubehag.

For at mindske effekten af disse trykændringer på kroppen bør du undgå kulsyreholdige drikke og luftartsfremkaldende mad som bønner og kål og ligeledes undgå søvn under den sidste time af flyveturen, så du kan gabe, udføre synkebevægelser eller "klikke" i ørerne for at udligne trykket, når flyet går ned i lavere højde.

Risikoen for problemer med ørerne og bihulerne øges betydeligt, hvis du er stoppet til på grund af en forkølelse. Du bør overveje at udskyde din flyrejse, hvis du er syg eller diskutér med din læge, om en næsespray eventuelt vil være en god hjælp.

Mad og drikke

Fordøjelsen bliver langsommere når kroppen er inaktiv, så spis let for at få så behagelig en flyvetur som muligt. Det er også bedst at undgår for meget kaffe, the og alkohol, da disse drikkevarer virker vanddrivende, så hyppige toiletbesøg derfor bliver nødvendige. Drik i stedet for ofte juice og vand, så en passende væskebalance opretholdes.

Motion under flyveturen

For at holde dig frisk under og efter en lang flyvetur, kan du udføre disse øvelser hver time mens du sidder på din plads – øvelserne kan også findes i vores fly-magasin:

  • Rotér med fødderne: drej fødderne ved anklerne, 20 gange for hver fod.
  • Løft bagdelen: løft en balde fra sædet ved at spænde musklerne i den side. Hold spændingen mens du tæller til fem. Gentag fem gange for hver side.
  • Knæpres: pres knæ og lår tæt sammen mens musklerne i ballerne spændes. Hold spændingen mens du tæller til fem. Gentag fem gange.
  • Rygpres: pres lænden ind mod stolens ryglæn og lad skuldrene falde fremad. Skift imellem rygpres og skulderpres. Gentag fem gange.
  • Skulderrotationer: med armene ned langs siden roteres skuldrene fremad 10 gange og bagud 10 gange.
  • Hovedrulninger: drej langsomt hovedet først i den ene retning, derefter i modsat retning. Gentages 10 gange.
  • Fodpres: løft hælene og pres tæerne mod gulvet, løft så tæerne og pres hælene mod gulvet. Gør dette 10 gange for hver fod.

Transportsyge

Transportsyge stammer fra, at kroppens balancefornemmelse ikke svarer til, hvad man ser, og tilstanden kan forstærkes ved turbulens. Hvis du er tilbøjelig til at lide af transportsyge, anbefaler vi at du:

  • Beder om at få en plads over flyets vinger
  • Undgår alkohol før og under flyveturen
  • Undgår dehydrering ved at sørge for at drikke nok vand før og under flyveturen
  • Spis mindre, ikke krydrede måltider
  • Bærer løstsiddende, behageligt og køligt tøj 
  • Hold øjnene rettet mod jorden, havet eller horisonten, hvis vejret er klart
  • Du kan beskæftige dig med en aktivitet og holde hjernen i gang (men undgå at læse hvis det gør dine symptomer værre) 
  • Find posen, du skal bruge i tilfælde af du bliver dårlig, når du sætter dig på din plads, og hold posen inden for rækkevidde
  • Aftal med din egen læge, om der er noget medicin du skal tage. Der er også megen håndkøbsmedicin, der kan bruges.

Luftkvaliteten i flykabinen

Vores moderne luftflåde er støjsvag og behagelig, med fremragende ventilation. Niveauet for udskiftning af luften i kabinen er blevet påvist at være bedre end i kontorbygninger og tog og kan sammenlignes med, hvad man oplever på operationsstuer.

Derudover er alle flyrejser med Emirates ikke-ryger, så niveauet for luftbåren forurening er meget lavere end i de fleste gader i byerne eller i bygninger. Der tilføres konstant frisk luft til den genbrugte luft gennem meget fine filtre (HEPA) for at fjerne 99,997 % af al støv, vira, bakterier og svampesporer.

Men kabineluften indeholder ikke så megen fugtighed, hvilket kan forårsage let udtørring af huden, næsen, svælget og øjnene. For at mindske disse virkninger bør du:

  • Undgå alkohol og koffeinholdige drikke
  • Fjerne kontaktlinser og brug i stedet briller under flyveturen
  • Bruge en fugtighedscreme til at holde huden fugtig

Lægelig assistance under flyveturen

Besætninger på Emirates' fly er uddannede i førstehjælp i tilfælde af medicinske nødsituationer under flyvningen.

Vores fly er udstyrede med omfattende medicinsk udstyr og defibrillatorer, som besætningen kan anvende.

På visse fly findes det nyeste telemetriske udstyr, så personale på jorden kan assistere patienter mens de stadig befinder sig i luften. Læg mærke til, at passagererne hæfter for omkostningerne til eventuel medicinsk assistance, de måtte have brug for fra jorden. Derfor anbefales det meget kraftigt at være dækket af en tilstrækkeligt omfattende rejseforsikring.

Dyb venetrombose (DVT)

Dyb venetrombose (DVT) opstår, når der dannes en blodprop i underbenet. Det er ikke farligt, medmindre blodproppen løsner sig og bevæger sig mod lungerne. Ubevægelighed er den største risikofaktor i forbindelse med DVT, og tilstanden kan optræde efter tur med tog, bus eller fly eller selv efter at have siddet i en biograf.

En international rapport fra WHO (WRIGHT-rapporten) viser, at der ikke er nogen øget risiko for sunde rejsende med hensyn til flyvning i forhold til ubevægelighed af den samme varighed i forbindelse med andre transportformer. Følg denne generelle vejledning med hensyn til komfort om bord og reducér risikoen for at udvikle DVT:

  • Bær løst og komfortabelt tøj.
  • Læg evt. bagage i rummet over sædet i stedet for under sædet foran dig. På den måde kan du strække dig og med mellemrum motionere dine fødder og ankler.
  • Da ubevægelighed er en større risikofaktor i forbindelse med DVT anbefales det at udføre de foreslåede øvelser jævnligt mens man sidder i sin stol, og hvis det er sikkert, at gå omkring i kabinen hver 2. – 3. time.
  • Sørg for god væskebalance med regelmæssige indtag af juice eller vand og undgå alkohol og koffeinholdige drikke.

Visse personer udvikler lettere DVT end andre. Kendte risikofaktorer i forbindelse med DVT er:

  • Alder over 40 år
  • Nylige, større operationer, især hvis de omfatter ben eller bughule.
  • Nylig ubevægelighed i én dag eller mere.
  • Tidligere personlig eller familiemæssig historik mht. DVT
  • Lidelser med relation til blodpropper
  • Visse former for hjertesygdomme
  • Tidligere eller nuværende historik med hensyn til alvorlige sygdomme
  • Hormonbehandling inkl. indtagelse af p-piller og hormonbehandling i klimakteriet
  • Graviditet
  • Rygning
  • Overvægt
  • Åreknuder.

Hvis du kender til, at nogle af disse risikofaktorer gælder for dig, bør du søge råd hos din læge inden rejsen og drøfte følgende, mulige medicinske forholdsregler:

  • Brug af støttestrømper under flyveturen 
  • Blodfortyndende medicin eller andre forebyggende foranstaltninger før flyrejsen.