Sponsorater

Cricket

VORES CRICKETSPONSORATER

Skabe synergier med nøglenetværk

Cricket er fortsat et fantastisk brandmatch for Emirates, hvilket understreges af højt profilerede samarbejdspartnere som ICC og ICC's elitedommere.

Cricket skaber en stærk synergi for Emirates mellem de vigtigste cricketspillende nationer og de største rutenet i Asien, Australasien og Storbritannien. Cricket spiller således en vigtig rolle i vores sponsorstrategi ved at give os adgang til en indflydelsesrig platform og gøre det muligt at nå ud til fans og interessegrupper.

Emirates er stolte af at være associeret med International Cricket Council (ICC - Det Internationale Cricketråd) og alle dets vigtigste begivenheder, herunder ICC Cricket World Cup, ICC World Twenty20 og ICC Champions Trophy. Med ICC-partnerskabet figurerer Emirates på ICC-elitedommerpanelets officielle udstyr.

Emirates har i Storbritannien etableret stærke partnerskaber med Durham County Cricket Club og senest med Lancashire County Cricket Club. Disse aftaler omfatter navnerettighederne til begge klubbers cricketbaner, Emirates Durham International Cricket Ground og Emirates Old Trafford, såvel som branding på de respektive klubbers T20-holdtrøjer. På turneringsniveau er Emirates stolte af at være titelsponsor for Emirates Airline Twenty20, som trækker succesfulde cricketklubber til Dubai i kampen om det eftertragtede T20-trofæ.

På græsrodsniveau er Emirates Airline ARCH Trophy en cricketturnering med deltagelse af skoler i De Forenede Arabiske Emirater.

ENGAGEMENT MED FANS

Durham County Cricket Club

Emirates har etableret et unikt partnerskab med Durham County Cricket Club. Ud over at være officiel sponsor for Twenty20-holdet, Durham Dynamos, har Emirates navnerettighederne til Emirates Durham International Cricket Ground.

Emirates underskrev i 2010 en seksårig sponsoraftale og blev officiel trøjesponsor for overholdet Durham Dynamos i Durham County Cricket Club. Derudover har Emirates indgået aftale om navnerettighederne til Durham Riverside Stadium, som senere er omdøbt Emirates Durham International Cricket Ground.

Emirates Durham International Cricket Ground er en sports- og musikarena i verdensklasse, som løbende tiltrækker besøgende fra hele verden. Alle Durhams hjemmekampe spilles på banen, hvor også en af Ashes testkampene i 2013 fandt sted.

Durham Dynamos er et af de førende hold i Twenty20-klassen i cricket, som i de senere år har oplevet en voldsomt stigende popularitet i Storbritannien. Samarbejdet med Durham Country Cricket Club giver Emirates en platform til at tiltrække opmærksomhed fra cricketfans i hele Storbritannien og særligt i Nordøstengland, der er en vigtig region for Emirates med daglige afgange fra Newcastle.

Emirates er også sponsor for Lancashire County Cricket Club, Emirates T20 og skoleturneringen Pro-Arch samt partner til ICC og sponsor for Emirates ICC-elitedommerpanelet.

For at promovere sponsoraterne med både Durham CCC og Lancashire CCC har Emirates lanceret The Durham Lancashire Emirates Trophy, som der spilles om, når holdene mødes i den engelske Twenty20-liga.

VERDENSOMSPÆNDENDE SYNLIGHED OG EKSPONERING

Emirates ICC-elitedommerpanel

Emirates er sponsor for ICC's elitedommerpanel.

Emirates har været hovedsponsor for Emirates ICC-elitedommerpanelet siden 2002, hvor panelet blev oprettet til at forestå testkampe og internationale en-dags turneringer rundt om i verden.

Med aftalen figurerer "Fly Emirates"-logoet på dommernes beklædning, når de fungerer som kontrollanter, og det har bidraget til, at Emirates har opnået større synlighed og mediebevågenhed hos cricketfans over hele verden. Ud over branding på tøj flyver Emirates dommerne rundt i hele verden som det officielle flyselskab på alle ICC's rejser.

Samarbejdet med dommerne er en del af et større samarbejde med ICC.

Emirates er også sponsor for Lancashire County Cricket Club, Durham County Cricket Club, Emirates T20 og skoleturneringen Pro-Arch.

EN VERDENSBERØMT BANE

Lancashire County Cricket Club

Emirates er stolte af at være Lancashire County Cricket Clubs hovedpartner.

I 2013 offentliggjorde Emirates en 10-årig sponsoraftale om at være den officielle navnerettighedspartner for Englands historiske og fornemme cricketbane, Old Trafford.

Den nyligt omdøbte Emirates Old Trafford var vært for The Ashes i 2013 og er nu garanteret værtskab for international cricket de næste fire år, herunder for ICC World Cup i 2019.

Den verdenskendte cricketbane har været hjemsted for Lancashire County Cricket Club i mere end 150 år. Ud over at være navnerettighedspartner er Emirates også trøjesponsor for Lancashires NatWest T20 Blast-hold, der vandt titlen for første gang i 2015.

Ud over sport lægger Emirates Old Trafford også hus til store koncerter med plads til 50.000 og har desuden tre helt unikke konference- og eventfaciliteter samt et Hilton hotel fra 2017 med 150 værelser.

Det banebrydende navnerettighedspartnerskab har hjulpet med at gøre Emirates Old Trafford verdenskendt som arena for sport, konferencer, events og musik, der ofte tiltrækker besøgende fra hele verden.

Flere oplysninger

Du er måske også interesseret i...